
Godt humør i vinduet
Det er første gang Fabers designer, Christina Widholm, designer til børn, og hendes ambitioner, at børnekollektionen skal være lige så stærk, som resten af Faber kollektionen.
Selv for en erfaren designer som Christina Widholm kan det være en stor udfordring at designe til børn. Pre-teenageren er en svær kunde, og det hele bliver ikke lettere af at mor og far også skal kunne lide designet. Bevæbnet med masser af farver og med to hårde dommere ved sin side gik hun igang.
-Jeg har selv børn, så design til børn interesserer mig helt naturligt. Med børnkollektionen fik jeg mulighed for at give mit bidrag til børnene, siger Christina Widholm, der som det allerførste gik igang med at finde farver og farvekombinationer.
-Fra mine egne drenge har jeg erfaret, at børn godt kan være lidt konservative, når de vælger farver. Derfor havde jeg lyst til at udfordre dem lidt på farverne. Da min store søn syntes, at farverne var sat lidt mærkeligt sammen, vidste jeg, at jeg var jeg på rette spor, siger Christina Widholm.
Der er også andre gode grunde til at fokuserer på farverne. Fabers produkter har lang levetid både i materialer og teknik, derfor skal farverne også være langtidsholdbare.
-Hvis farverne komponeres lidt anderledes, bliver det samlede udtryk mere spændende, og produktet bevarer dynamikken i længere tid. Det synes jeg er meget vigtigt, når man arbejder med produkter som Fabers, der jo kan holde i mange år, siger designer Christina Widholm.
Noget med biler
Inden Christina gik igang med at designe rullegardiner til drengeværelset, var det oplagt, at hun spurgte sine egne drenge, hvad de kunne tænke sig.
-”Noget med seje biler, mor” svarede min yngste, og det blev til designet Motorsej. En grafisk version af alt hvad der er fart og motor i, siger Christina Widholm, der også har brugt den grafiske stil i serien, Vimpel vink.
-Når motiverne får et grafisk og enkelt udtryk, passer det godt til den skandinaviske smag. Samtidig har den grafiske stil den fordel, at både børn og voksne kan lide det. Derfor er vimplerne og stjernere også i grafisk stil, siger Christina Widholm.
Godt humør i vinduet
Christina Widholms kærlighed til farver, stråler ud af vimpler der vinker- serien.
-Der er utroligt godt humør i vimpler. Jeg bliver bare glad af at kigge på dem. Og så er det en god måde at organisere mange farver på. Der er brugt rigtigt mange farver i vimpler der vinker, uden at det virker rodet, siger Christina Widholm.
Alle kigger stjerner
Den største udfordring med børnekollektionen var at designe til pre-teenageren.
-Pre-teenageren kan være en rigtig svær kunde at stille tilfreds. De bejler til alt, hvad der er voksent, og det mener jeg, vi skal lytte til, men uden at gøre dem mere voksne, end de er. Farven sort er vigtig, når det handler om pre-teenagere, for sort er en klassisk ’voksenfarve’. Stjerner er også et klassisk motiv, der går på tværs af alle aldre, så det egnede sig godt til målgruppen. Samtidig passede stjerne-motivet utrolig godt til et rullegardin med mørklægningseffekt, så jeg synes, at produktet kom til at hænge rigtig godt sammen, siger Christina Widholm, der har designet til Faber i 9 år.

