
Plissé-, lamel-, panel- og rullegardiner
For plissé-, lamel-, panel- og rullegardiner er jævnlig børstning med en blød børste eller fjerkost som regel tilstrækkeligt. Eventuelle pletter kan evt. med forsigtighed fjernes med en hårdt opvredet klud. Ved rengøring af vinduet må vand og ætsende rengøringsmidler ikke komme i kontakt med stoffet. Ved motordrevne systemer må motorens dele ikke komme i kontakt med vand, basiske opløsninger eller syrer. Eventuelle skader påført i forbindelse med rengøring af produktet garanterer Faber ikke for.
Foldegardiner
For foldegardiner er jævnlig børstning med en blød børste eller fjerkost som regel tilstrækkeligt. Eventuelle pletter kan evt. med forsigtighed fjernes med en fugtig klud. Ved rengøring af vinduet må vand og ætsende rengøringsmidler ikke komme i kontakt med stoffet. Ved motordrevne systemer må motorens dele ikke komme i kontakt med vand, basiske opløsninger eller syrer. Hvis der skulle være behov for yderligere rengøring såsom vask eller rensning, anbefales det, at man går til et professionelt renseri. En vis krympning må påregnes. Eventuelle skader påført i forbindelse med rengøring af produktet garanterer Faber ikke for.
Persienner
For persienner er jævnlig børstning med en blød børste eller fjerkost som regel tilstrækkeligt. Persiennen kan også med fordel støvsuges med et lille mundstykke med børste. Ved mere genstridigt snavs kan persiennen rengøres med en fugtig klud vredet hårdt op i lunkent vand tilsat mild sulfo. Ved rengøring af vinduet må vand og ætsende rengøringsmidler ikke komme i kontakt med persiennen. Ved motordrevne systemer må motorens dele ikke komme i kontakt med vand, basiske opløsninger eller syrer.
