For langt over 100 år siden begyndte familien Fabers gardineventyr, med Chresten Faber i spidsen. Vi har samlet historien i trends og begivenheder – en tur gennem 40’ernes krig, 70’ernes flowerpower og 00’ernes minimalisme.
Meget har ændret sig, dog ikke vores skræddersyede kvalitet.
Chresten Jensen Faber og hans hustru Johanne Faber etablerer i år 1900 virksomheden Faber i Ryslinge på Fyn.
Chresten Faber og medarbejder i gardinproduktionen år 1903.
Det hele begynder med produktion af håndmalede rullegardiner med slotte og herregårdsmotiver. Her et eksempel med Frederiksborg slot.
Denne type rullegardiner var meget populære i begyndelsen af 1900-tallet. I TV-serien ”Matador” afsnit 11 ses et eksempel på et sådant rullegardin med Christiansborg Slot.
Interiør fra skæreriet i produktionen i Ryslinge år 1912.
Faber virksomheden afbilledet på varekataloget fra 1914.
Gardinstænger i træ kom tidligt med i Fabers produktsortiment. Her fra Faber varekataloget 1914.
Produktionen udvides med konfektionering og salg i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Odense.
Fabers specialitet i 1920’erne var butiksgardiner med forhandlerens eget navn og logo. Det kunne fremstilles for 21 øre pr. bogstav. Her afbilledet i kataloget fra 1927.
Træ var den væsentligste råvare for Faber i 1930’erne. Her ses fremstilling af trælameller til persienner.
– udtaler Chresten Faber med et glimt i øjet til Fyens Stiftstidende 30. august 1935 i anledning af virksomhedens 35-års jubilæum.
Under depressionen i 1930’erne bliver papirrullegardiner et billigt og brugbart alternativ til bomuldslærred. I mørke farver kunne det også mørklægge.
Den 9. april 1940 indføres der påbud om mørklægning af alle vinduer i Danmark.
Den 4. maj 1945 da Danmark igen var frit, rev danskere mørklægningsgardinerne ned og satte lys i vinduerne, en tradition mange stadig holder i hævd i dag.
Fabers varmeisolerende papirpersienne, der også var mørklæggende, blev meget populær i 40’erne med de kolde vintre og mangel på brændsel.
Væksten i salget under krigen betød flere ordrer og flere medarbejdere. I slut 1940’erne var medarbejderstaben så stor, at der kunne etableres et Faber personaleorkester.
Efter krigen ønskede vi alle en anden type solafskærmning end de mørklæggende rullegardiner, vi var blevet pålagt i besættelsesårene. Faber lancerede persienner med lameller af aluminium i 1948. Op gennem 1950’erne blev persienner storsælgende.
Fordelene ved aluminiumpersiennens fleksible lameller demonstreres.
Fabers persiennekollektion anno 1955. Den eksporteres også i stor stil til udlandet.
Faber installerer i 1959 hele 744 aluminiumspersienner i UNESCOs hovedkvarter i Paris som en del af eksportsuccessen.
I 1960’erne bliver danskerne mætte af persienner og ser til andre typer solafskærmning. De første Faber markiser ser lyset. Her modellen Faber Palma.
Stofgardinerne hitter i de danske hjem – sammen med gardinstænger i både metal, træ og messing.
Faber har fabrikker over hele landet i de nye, moderne industrikvarterer, der opstår i 1960’erne
Papa Bue’s Viking Jazzband hjælper med markedsføringen til et eksportfremstød i England i 1962.
I 70’erne blev lamelgardiner moderne – en ny type solafskærmning – først i kontorer og kort efter også i private hjem. Her præsenteret i et Faber katalog til det engelske marked.
De der husker 70’erne, husker tiden som brun, beige og orange med vilde mønstre i samme farveskala. Fabers rullegardinsvæv var populært i de danske hjem.
Anna Fabers gave til medarbejderne til 75-års jubilæet var en 2.5 meter høj kransekage, som blev sat op med en rolig hånd.
I Danmark blev rullegardiner igen populære i 1980’erne. De var især velegnede til små vinduer, der blev anvendt i nye byggerier, efter 1970’ernes energikriser.
Persienner genvandt popularitet i slutningen af 1980’erne, men til forskel fra efterkrigstidens brede lameller på 50 mm var de nu de smallere varianter på 16 eller 25 mm der hittede, gerne i stærke farver som koboltblå.
Plisségardiner fik sit store indtog i 90’erne, da de var velegnede til den nye type arkitektur med meget glas og buede og trekantede vinduespartier. Her ses kontrastfarvede, mønstrede plisségardiner monteret i en udestue med kurvemøbler. En ren 90’er tidslomme.
Persiennen var fortsat populær og fandtes i mange stærke farver og mønstrer, som matcher 90’erne farverige indretning.
Til forskel fra 90’ernes stærke farver, bød 00’erne på en minimalistisk indretningsstil med ‘hvidt i hvidt’ og rene linjer. Her et miljøbillede med hvide 50 mm persienner fra Faber år 2000.
Bodil Paaske, datter af Harry Faber, åbnede en Faber udstilling i den originale Faber families residens ”Villa Vesta”.
I slutningen af 00’erne dikterede indretningstrenden at det hvide-i-hvide skulle brydes med signalfarven rød. Overalt så vi hvid, sort og rød sat sammen.
Vi er blevet globalister. Vi indretter os med inspiration fra verdens metropoler. Vi bygger hjem med åbne planløsninger, ”New-Yorker” lofts med store glaspartier, højglans materialer og mange hårde flader. Det stiller krav til at solafskærmning også kan privatlivssikre og afhjælpe dårlig akustik, som er en konsekvens af den moderne indretning.
Fabers markedsføring fra 2011 viser de lyse lamelgardiner, der med deres rene design matchede de store bare vinduespartier i de moderne 10’er hjem. Dette samme gjaldt plisségardiner.
Den globale Corona pandemi og uro på det europæiske kontinent påvirkede vores liv og indretningsstil meget i begyndelsen af 20’erne. Vi søger ro og harmoni, vores hjem skal være en fredfyldt og hyggelig hule, hvor vi skærme os fra verdens uro. Vi ønsker at trække naturen ind i hjemmet. Trenden ses tydeligt her med Duette® gardiner fra Faber 2023.
Vores dedikerede designere arbejder konstant på at udvikle farver og mønstre, der på en gang er moderne og samtidig repræsenterer en skandinavisk designtradition, der gør vores produkter langtidsholdbare.
Vores produktudviklere og ingeniører arbejder innovativt med at udvikle nye stoffer og funktioner, der ved hjælp af de nyeste teknologier og materialer loyalt bygger videre på mere end 100 års stræben efter ét mål: At skabe skræddersyet kvalitet til dine vinduer.
Faber bliver etableret af malermester Chresten Faber sammen med hustruen Johanne. Der blev produceret håndmalede rullegardiner af bomuldslærred med blandt andet slotsmotiver.
Du kan enten vælge at besøge Faber hos en af vores mange forhandlere i Danmark, eller at få besøg af en gardinbus.
Faber en del af Luxaflex Scandinavia | Sivmosevænget 2L, 5260 Odense S | 70 23 77 99 | kundeservice@faber.com | CVR: 64850717
Design og udvikling: Kreativa