Se vores garantibestemmelser herunder.
Når du køber et Faber® produkt som monteres af en Faber® forhandler, er du sikret en langtidsholdbar løsning som du kan nyde i mange år frem. Skulle der mod forventning være noget i vejen med dit produkt er du sikret gennem vores udvidede garanti som gælder 5 år fra købsdatoen.
Faber® garanterer, at alle Faber® produkter er fri for materiale- og monteringsfejl, under forudsætning af at produkterne installeres af en Faber® forhandler. Garantien er begrænset til den oprindelige køber, som skal rette henvendelse og fremvise købsbevis til forhandleren hvor produktet er købt. Elektriske komponenter er omfattet af købelovens almindelige reklamationsret på 2 år.
Fabers forpligtelse er begrænset til reparation eller udskiftning af de fejlbehæftede materialer eller komponenter med tilsvarende eller lignende komponenter. Inden for to år efter købsdatoen vil garantien dække udskiftninger uden omkostninger for slutbrugeren. I de efterfølgende tre år efter købsdatoen dækker garantien omkostningsfri reparation eller udskiftning men dækker ikke afmontering, geninstallation og transportomkostninger.
Garantien dækker ikke skader på Faber® produkter, som er opstået gennem almindelig slitage, manglende overholdelse af målanvisningerne, forkert montering, ændringer, afmontering, genmontering, dårlige vejr- og klimaforhold, motorfejl, uheld, misbrug og fejl ved rengøring eller vedligeholdelse.
Stoffer anvendt i Faber® kan også afvige fra prøvematerialet. Variationer i farve og struktur og farveændringer i disse stoffer er heller ikke omfattet af garantien.
Garantien er eksklusiv og træder i stedet for alle andre forpligtelser, erstatningsansvar og garantier. Faber® er ikke ansvarlig for direkte skader andet end, hvad der er beskrevet ovenfor, eller for indirekte, hændelige eller efterfølgende skader, tab eller udgifter.
Denne garanti påvirker ikke forbrugerens lovpligtige rettigheder i henhold til gældende nationale regler eller forbrugerens rettigheder over for forhandleren i forbindelse med købet.
Vores dedikerede designere arbejder konstant på at udvikle farver og mønstre, der på en gang er moderne og samtidig repræsenterer en skandinavisk designtradition, der gør vores produkter langtidsholdbare.
Vores produktudviklere og ingeniører arbejder innovativt med at udvikle nye stoffer og funktioner, der ved hjælp af de nyeste teknologier og materialer loyalt bygger videre på mere end 100 års stræben efter ét mål: At skabe skræddersyet kvalitet til dine vinduer.
Faber® bliver etableret af malermester Chresten Faber sammen med hustruen Johanne. Der blev produceret håndmalede rullegardiner af bomuldslærred med blandt andet slotsmotiver.
Du kan enten vælge at besøge Faber® hos en af vores mange forhandlere i Danmark, eller du kan købe dine gardiner direkte via vores onlinekatalog.
Faber® en del af Luxaflex Scandinavia | Sivmosevænget 2L, 5260 Odense S | CVR: 35432825
Design og udvikling: Kreativa